Teatermanuskripter
Det Kgl. Bibliotek er nationalt arkiv for opført professionel dramatik. Teatermanuskripter er ikke omfattet af pligtaflevering, men afleveringen er en praksis i samråd med Danske Dramatikere.
Om aflevering af digitaliserede teatermanuskripter
Det Kgl. Bibliotek varetager som kulturarvsinstitution under Kulturministeriet indsamling og bevaring af såvel fysisk som digital kulturarv. Nogle digitale materialer indsamler vi selv automatisk, men der er meget indhold, vi ikke kan indsamle på den måde.
Vi opfordrer derfor alle med tilknytning til digitale udgivelser til at aflevere en kopi af dem til os. Så hjælper du os med at bevare den digitale kulturarv. Du kan uploade digitaliserede teatermanuskripter her på siden.
Har du materiale til pligtaflevering, som du ikke kan uploade her, for eksempel tidsskrifter, lydbøger eller podcasts, er du meget velkommen til at kontakte os.
Upload dit teatermanuskript
Det Kgl. Bibliotek bruger MitID for at verificere din identitet
Sådan uploader du teatermanuskripter
Som ansat på et producerende teater, et teaterkompagni, en dramatikproducerende medieinstitution (for eksempel DR Drama) eller som dramatiker, oversætter eller dramaturg, kan du løbende uploade værker.
Husk at indtaste alle rettighedshavere (dramatikere, oversættere, bearbejder, forfatter, dramaturg), premieredatoen og stedet hvor værket havde premiere. Ved co-produktioner anføres den premieredato manuskriptversionen knytter sig til. Det vil sige, hvis det er Aarhus Teater, der uploader, er det den dato, der knytter sig til opsætningen på Aarhus Teater.
Særligt for børneteaterdramatik:
Nogle børneteaterproduktioner spiller over en længere årrække. Hvis der er væsentlige ændringer i manuskriptet kan man vælge at uploade versionen fra den oprindelige premiere og den version, der spilles i dag. Indtast da som premieredato den oprindelige premieredato i den ene version, og det tidspunkt den senere tekst stammer fra.
Du kan kun uploade et værk ad gangen.
Da vi har konstateret, at en del teaterprogrammer ikke længere trykkes, har vi en forsøgsordning, hvor man også kan knytte programteksten til forestillingen og andet relevant forestillingsmateriale.
Hvis teatret eller teatergruppen, der opførte stykket, ikke fremgår på listen med rulletekster, skriv da til kb@kb.dk att. Teatersamlingen – så sørger vi for at tilføje teatret eller teatergruppen.
Kun PDF er understøttet som filformat (se hvordan du laver en pdf herunder)
Du identificerer dig ved enten teatrets MitID (som ansat) eller med eget MitID (som rettighedshaver).
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Sådan laver du en pdf
Er manuskriptet en Word fil i Windows eller på Mac,så vælg Filer > Gem som. Vælg Gennemse for at vælge den placering på computeren, hvor du vil gemme filen. Vælg PDF på rullelisten. På Mac gøres tilsvarende. Giv filen et sigende navn, hvis den ikke allerede har et, og klik derefter på Gem på Windows eller Eksportér på Mac og upload pdf'en.