Spørgsmål og svar om pligtaflevering

Vi har lavet en liste over de hyppigste spørgsmål omkring pligtaflevering og givet dem vores bedste svar.

Talebobler med spørgsmålstegn og udråbstegn
Foto: Det Kgl. Bibliotek

Ja. De betragtes som to forskellige værker, selvom indholdet er det samme. Et eksempel kan være en netpublikation og en trykt bog udgivet parallelt, eller en trykt bog der også udgives på cd-rom.

Udgivelser i punktskrift er også afleveringspligtige. Undtaget er værker, hvis indhold er en ren mekanisk, ubearbejdet overførsel til punktskrift fra et andet medium.

Nye udgaver af udgivne værker skal afleveres, og det gælder også bogklubudgaver og paperbacks.

Nye uforandrede optryk/oplag skal ikke pligtafleveres igen.

Det samme værk udgivet i forskellige medieformer skal pligtafleveres.

Udgivere skal ved bestilling af materialet gøre fremstilleren opmærksom på afleveringspligten, herunder om det er en delproduktion eller den endelige færdiggørelse.

Hvis det ikke er muligt at fastslå, hvilken af flere fremstillere, der har afleveringspligten, eller hvis et værk ikke bliver afleveret af fremstilleren, skal udgiveren aflevere.

Udgivere med eget trykkeri er afleveringspligtige.

Hvis udgiveren bor i Danmark og får materialet fremstillet i udlandet, er udgiveren afleveringspligtig.

Har dit forlag fået bogen trykt hos en bogtrykker i Danmark, afleverer bogtrykkeren helt automatisk to eksemplarer til os.

Har dit forlag fået den trykt i udlandet, skal forlaget aflevere to eksemplarer.

Har du selv trykt/kopieret den, skal du selv aflevere.

Nej, det skal du ikke.

Producenter afleverer materiale senest et halvt år bagud. Derfor dukker noget materiale først op i vores bibliotekssystem med nogen forsinkelse i forhold til udgivelsesdatoen

Hvis interne publikationer er dokumenter, som fremstilles som et led i en organisations sagsbehandling, skal de ikke afleveres.

Til gengæld skal årsberetninger og regnskaber, personaleblade, medlemsblade, skoleblade, nyhedsbreve og lignende altid afleveres, idet de typisk spredes uden for virksomheden eller til en bred kreds (for eksempel alle medarbejdere eller alle medlemmer).

På samme måde skal håndbøger, virksomhedsplaner, handlingsplaner med mere afleveres, hvis de spredes til en bred kreds og ikke kun er led i intern sagsbehandling.

Værker udgivet på intranet skal ikke pligtafleveres.

Er udgiveren hjemmehørende i Danmark og får materialet fremstillet i udlandet, har udgiveren pligt til at aflevere.

Er udgiveren ikke hjemmehørende i Danmark, har importøren pligt til at sikre afleveringen.

Har materialet ingen tilknytning til Danmark, skal det ikke pligtafleveres.

Sammen med det materiale du ønsker at pligtaflevere, skal du lægge et stykke papir med afsender/stempel samt angivelse af, hvilken periode afleveringen dækker.

For eksempel: 1. halvår 2022.

Ja. Vi sender gerne en returpakkeseddel, så udgiften til porto bliver betalt af os.

Af de to eksemplarer af et værk, som afleveres, er det ene eksemplar et "musealt" eksemplar, der skal sikres for fremtiden, og som derfor normalt kun må benyttes på bibliotekets læsesal. Det andet er et reserveeksemplar. Reserveeksemplaret kan man normalt låne, medmindre de ophavsretlige regler forhindrer det.

Materiale i digital form må ikke lånes ud, men alene stilles til rådighed for enkeltpersoner til personligt gennemsyn eller studie på biblioteket.

Eksemplarfremstilling i digital form er ikke tilladt.

En del af materialet registreres i nationalbibliografien og hos biblioteket, så det kan søges frem i bibliotekssystemet. Meget af det afleverede materiale behandles dog summarisk. Det opstilles kun ordnet i bibliotekets magasiner, således at det kan genfindes.

Radio- og tv-udsendelser bevares i bibliotekets radio- og tv-samling. Vi giver adgang til pligtafleverede radio og tv-udsendelser i overensstemmelse med ophavsretslovens bestemmelser. Det betyder i praksis, at de pligtafleverede udsendelser kan benyttes af alle, hvis man møder op på bibliotekets lokationer. Læs mere om adgang til at radio- og tv-udsendelserne.

Afleverede film bevares på Det Danske Filminstitut. Film, der har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut, kan under hensyntagen til bevaringsforpligtelsen vederlagsfrit forevises for et betalende publikum som led i instituttets filmkulturelle virksomhed. Læs mere om indsamling af film.

Pligtafleveringsinstitutionerne har ingen kvalitetskrav til materialet. Ingen ved nemlig, hvilke udgivelser der om nogle år vil være regnet som interessante, sjældne eller værdifulde.

Nej. Specialer og hovedopgaver er som regel ikke udgivet eller spredt til almenheden.

Hvis et speciale bliver udgivet på et forlag, skal udgivelsen dog pligtafleveres.

Ja!

Har man et trykkeri/udgiver, men har man i afleveringsperioden ikke fremstillet noget afleveringspligtigt, skal man give besked til den relevante pligtafleveringsinstitution.

Hvis man helt er ophørt med sin virksomhed, skal man også give besked til den relevante institution.

Nej, der er faste retningslinjer. 

Til vores adresse i København afleveres: 

  • Trykte udgivelser (undtagen aviser)
  • Udgivelser i mikroform
  • Fotografiske udgivelser
  • Udgivelser i punktskrift
  • Kombinerede udgivelser
  • Digitale værker på fysiske medier 


Til vores adresse i Aarhus afleveres:

  • Aviser
  • Fonogrammer
  • Videogrammer  

  • ISBN (International Standard Book Number) tildeles af DBC
  • ISSN (International Standard Serial Number) tildeles af Det Kgl. Bibliotek
  • ISMN (International Standard Music Number) tildeles af Det Kgl. Bibliotek

Læs mere om processen for udgivere.

Ja!

Mange kommuner og regioner fremstiller selv publikationer. De publikationer, som bliver spredt blandt almenheden, skal afleveres. Det kan for eksempel være vejledninger, personaleblade, beretninger, regnskaber og lignende.

Det samme gælder for de kommunale og regionale institutioner. I det omfang de selv fremstiller publikationer beregnet på udgivelse, skal disse afleveres. Publikationer, som kommuner eller regioner får fremstillet af eksterne bogtrykkere eller andre eksterne producenter, skal afleveres af fremstiller.

Nej, særtryk skal ikke afleveres.

Ja, særnumre til tidsskrifter skal afleveres.

Ved Christiansborgs brand i 1884 var Det Kongelige Bibliotek nær ved også at gå op i flammer.

Politikerne besluttede dengang, at pligtafleverede materialer burde opbevares to forskellige steder i landet. Og det kræver naturligt nok to eksemplarer. 

It-programmer er ikke omfattet af pligtafleveringsloven, medmindre et eksemplar af et program udgør en del af et værk af en anden art og udgives sammen med dette.

Det betyder, at tekstbehandlingsprogrammer, regneark og operativsystemer ikke skal pligtafleveres, mens programmer, der indgår i eller udgives sammen med digitaliserede bøger eller opslagsværker, multimedieværker, computerspil og andre interaktive værker skal pligtafleveres. 

Nej, det skal de ikke. I stedet indsamler Det Kgl. Bibliotek regelmæssigt den danske del af internettet.

Læs mere om vores arbejde med at indsamle internetmateriale