Film- og fotomuligheder i Det Kgl. Bibliotek
Kontakt os på forhånd, hvis du ønsker at fotografere eller filme på en af vores lokationer.
Du må gerne fotografere og filme til privat brug i Det Kgl. Bibliotek, forudsat at reglerne for persondata (GDPR) overholdes. Hvis der er tale om professionel og/eller kommerciel brug af fotos og film, kræver det en tilladelse og en forudgående aftale med os.
For både privat og professionel film og fotografering gælder det, at det ikke er tilladt at filme eller fotografere i vores læsesale inden for læsesalenes åbningstid.
Kontakt os på filmogfoto@kb.dk eller tlf. 9132 4339 for at høre nærmere om priser og mulige faciliteter til foto- og filmoptagelser på lokationer i København. For forespørgsler vedrørende foto- og filmoptagelser på lokationer i Aarhus, bedes du kontakte spørg biblioteket.
Af ressourcemæssige årsager er der en begrænsning på, hvor mange foto- og filmoptagelser vi kan imødekomme. Det er derfor nødvendigt at indsende forespørgsler i god tid, senest 4 uger før den ønskede dato.
For at vi kan tage stilling til en forespørgsel om foto- og filmoptagelse, skal vi modtage følgende oplysninger:
- Hvad skal optages, og hvad skal det bruges til?
- Hvem optager, og hvem optages der på vegne af?
- Hvem medvirker i optagelserne?
- Hvad er omfanget af optagelserne:
- Hvor meget udstyr medbringer I?
- Hvad er størrelsen på crew?
- Hvad er de ønskede datoer og tider for opstilling, optagelser og nedtagning?