Taylor & Francis aftale 2024-2028

Det Kgl. Biblioteks nationale licenskonsortium har på vegne af de danske universiteter og øvrige forskningsinstitutioner indgået en femårig aftale med Taylor & Francis i perioden fra 2024 til 2028.

Kuglepen hviler på et kontraktdokument

Foto: Colourbox

Aftalen giver læseadgang til Taylor & Francis tidsskrifter for institutioner tilsluttet aftalen og gratis og umiddelbar adgang (Open Access) for hele verdenen til de artikler, der bliver udgivet af forskere på de institutioner, der er omfattet af aftalen.

 Hovedpunkter i aftalen

  • Ingen prisstigninger i aftaleperioden.
  • Læseadgang til titler i collections for STM, SSH og Medicin.
  • Aftalen sikrer, at artikler fra forskere ansat på institutionerne, kan udgives i Taylor & Francis tidsskrifter med umiddelbar Open Access (OA) til forlagsversionen med en Creative Commons-licens.
  • Aftalen dækker publicering i Taylor & Francis Open Select pakke af hybride tidsskrifter.
  • Der er et nationalt loft på årligt antal publicerede OA artikler, der er fastlagt med afsæt i nuværende publiceringsniveau.

Aftaledokumenter

Den nationale aftale indgået mellem det Det Kgl. Bibliotek og Taylor & Francis for perioden 2024-2028 kan downloades nedenfor. Aftalen er kun på engelsk. Af hensyn til fortrolighed og GDPR kan dokumentet være redigeret.

Hvordan gør jeg som forsker?

Som forsker ved en institution dækket af aftalen, kan du publicere din artikel OA efter den er accepteret. Se her om din institution er dækket

Når din artikel er accepteret, guides du som forsker igennem betingelser for godkendelse af aftalens OA betingelser. Første skridt er at vælge din institution fra listen for at bekræfte din affiliering (tilhørsforhold). Dernæst vil du blive præsenteret med mulighed for at publicere OA uden APC betaling, og dernæst skal du vælge en Creative Commons-licens tilknyttet din artikel.

Følgende artikeltyper indgår i aftalen: Original- og research articles.

Læs author guide på Taylor & Francis’ site

Retningslinjer Open Access publicering

Se i menu for retningslinjer for kvalificering af OA publicering som korresponderende forfatter for aftaler med forlaget og Det Kgl. Bibliotek.

Tidsskriftlisten

På Taylor og Francis hjemmeside finder du listen over tidsskrifter, hvor der kan publiceres gratis Open Access i hybride tidsskrifter som del af Taylor & Francis aftalen.

Gyldne OA tidsskrifter er ikke en del af aftalen om gratis OA publicering. Ved publicering i disse tidsskrifter, vil der som sædvanligt skulle betales et publiceringsgebyr (APC) for at kunne publicere sin artikel.