IOP Publishing licensaftale 2026-2029
Det Kgl. Bibliotek har på vegne af de danske universiteter og øvrige uddannelses- og forskningsinstitutioner indgået en ny fireårig aftale med IOP Publishing i perioden fra 2026 til 2029.
Foto: Colourbox
Aftalen sikrer fuld læseadgang til IOP publishing tidsskrifter og gratis og umiddelbar adgang (Open Access) i hele verdenen til de artikler, der bliver udgivet af forskere på de institutioner, der er omfattet af aftalen.
Hovedpunkter i aftalen
- Fuld læseadgang til cirka 130 IOP Publishing tidskrifter for aftalepartnere omfattet af aftalen.
- Forskere (corresponding authors) ved de deltagende institutioner kan udgive deres artikler med umiddelbar Open Access til forlagsversionen med en Creative Commons-licens (CC BY anbefales) i cirka 80 tidsskrifter med waiver af APC-gebyr.
- Aftalen dækker både publicering i hybride og gyldne OA tidsskrifter.
- Der er ikke en begrænsning (loft) i antal artikler, der kan udgives under aftalen.
Aftaledokumenter
Vi sender dig gerne en kopi af den nationale IOP Publishing-aftale, som kun er på engelsk.
Af hensyn til fortrolighed og GDPR-hensyn kan dokumentet være redigeret.
Hvordan gør jeg som forsker?
Som forsker ved en institution dækket af aftalen, kan du publicere din artikel OA efter den er accepteret.
Se listen over institutioner dækket af aftalen
Læs author guide på IOP Publishing hjemmeside
Tidsskriftlisten
På IOP Publishings hjemmeside finder du listen over tidsskrifter, hvor der kan publiceres gratis Open Access som en del af IOP Publishing aftalen.