Alternative adgange
Alternative adgange til artikler beskriver særlige muligheder, hvis ikke der er indgået en licensaftale med forlaget.
Her finder du en oversigt over alternative adgange til videnskabelige publikationer. Næsten 40% af alle videnskabelige publikationer findes i dag frit tilgængelige (Open Access, OA) på internettet. Følgende OA databaser og værktøjer (plugins til browsere) er særligt nyttige, hvis der ikke er indgået en licensaftale med forlaget.
Databaser
BASE (Bielefield Academic Search Engine) er en akademisk søgemaskine, der indekserer mere end 240 millioner dokumenter, hvoraf 60% er OA tilgængelige. Indholdet stammer fra tidsskrifter, institutionelle repositorier og digitale samlinger. BASE afsøger også det ”dybe Internet”, der ignoreres af kommercielle søgemaskiner som Google. Søg i BASE.
CORE er en ikke-kommerciel aggregator service fra The Open University og Jisc, der høster og samler OA forskningsartikler fra dataudbydere, repositorier samt OA artikler fra forlag. CORE indeholder mere end 205 millioner Open Access-artikler. Søg i CORE.
Google Scholar er en akademisk søgemaskine, som indekserer millioner af forskningsdokumenter - ”lukkede” såvel som OA. Forlagsversioner prioriteres i rankeringen. Via ”Indstillinger” – ”Bibliotekslinks” kan man tilføje sit eget universitetsbibliotek, så der vises links til fuldtekstartikler tilgængelige via eget bibliotek. Søg i Google Scholar.
Plugins
Mange institutioner verden over sørger for, at OA versioner af videnskabelige artikler gøres offentlige tilgængelige på lovlig vis. Ved at installere et gratis plug-in til din browser (Chrome eller Firefox) får du nem adgang til disse artikler. Følgende plug-ins anbefales:
Hvis der er en frit tilgængelig version af den artikel, du har fundet, vil du se et symbol med en grøn hængelås, der giver et direkte link til artiklen.
Kontakt dit netværk
Henvend dig direkte til forfatter(e) via e-mail. Du kan altid spørge om muligheden for at få tilsendt en artikel ved at sende en e-mail til én af forfatterne, som du typisk finder i artiklens hjemmeside hos forlaget.
De fleste forlag tillader ansvarlig deling af publikationer og at dele digitale kopier af egne artikler til kolleger og studerende, hvis det er til privat brug. Se eksempel fra Elsevier.
STM og ansvarlig deling af publikationer
STM Association er de videnskabelige forlags interesseorganisation. I fællesskab med deres medlemmer arbejder de for at fremme pålidelig forskning i hele verden blandet andet ved at beskytte udgivelsen af videnskabelig publikationer og sikre ansvarlig deling online.
Læs mere om STM og deres principper for ansvarlig deling af publikationer her.
Kontakt biblioteket på dit ansættelsessted
Kontakt venligst dit bibliotek for yderligere oplysning.