Gå til hovedindholdet Change language to English

Den nationale Open Access strategi

Danmark har en national strategi for Open Access, som Det Kgl. Bibliotek understøtter implementeringen af.

dobbelt eksponering af forretningsmandshånd, der arbejder med forretningsdokument

Foto: Colourbox

Det Kgl. Bibliotek arbejder aktivt for at understøtte og fremme Danmarks nationale strategi for Open Access.

Strategiens målsætning er: 

  • At hæve graden af Open Access til danske forskningsartikler fra de nuværende 78 pct. til minimum 90 pct. inden 2035.

Strategiens forudsætninger er:

  • At Det Kgl. Bibliotek, forskningsbibliotekerne og forskningsinstitutionerne gennem forhandlinger med de videnskabelige forlag arbejder for aftaler, der tillader etablering af Open Access til alle publikationer med maksimalt 12 måneders forsinkelse og til en økonomisk bæredygtig pris. 
  • At forskerne og forskningsinstitutionerne løbende og til fulde udnytter de forhandlede rettigheder til at etablere Open Access. 
  • At forskningsinstitutioner, forskningsfonde og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løbende monitorerer, formidler og stimulerer realiseringen af denne strategi.

Danmarks nationale strategi for Open Access kan læses hos Uddannelses- og Forskningsministeriet og Digitaliseringsministeriet.