Digitale møder

Vi tilbyder en lang række digitale faciliteter, så du kan afholde dine videokonferencer fra vores mødelokaler i Den Sorte Diamant.

Dronningesalen i Den Sorte Diamant. opstilling til digitalt live event
Foto: Lars Krabbe

Digitale rammer for dit møde

Skal dit møde være digitalt? Så tilbyder vi i Den Sorte Diamant attraktive løsninger til lige præcis dit live-event, webinar eller onlinemøde.

Vi tilbyder tre grundlæggende formater:

  • Live-streaming (envejskommunikation)
  • Webinar (to-eller flervejskommunikation)
  • Hybridmøder (kombinerer det fysiske møde med det virtuelle)

For alle tre formater gælder, at du benytter dem fra jeres egen valgte digitale platform, for eksempel Teams, Zoom eller Facebook.

Muligheder i mødelokalerne

I vores mindre mødelokaler, Saxo, Jensen og Rifbjerg, får du en standardløsning bestående af videokamera og lyd (audio- og videobar).

I de større mødelokaler, Holberg og Blixen, får du ud over lyd også et videokonferencekamera med flere indstillinger - for eksempel fra close–up til vidvinkel.

Arrangementer i Dronningesalen

Du har mange muligheder for digitale og hybride arrangementer i Dronningesalen. Lejer du salen, kan du eksempelvis tilkøbe et enkelt set-up, som egner sig til dokumentationsoptagelse med højkvalitetslyd og billede (robotstyret kamera).

Vi skræddersyr den tekniske løsning, så den passer præcist til jeres behov.

Løsningen kan være en helt simpel produktion med et enkelt kamera, eller det kan være en større produktion med flere kameraer som klippes sammen med god lyd og flotte billeder. Sidstnævnte kræver ekstra produktion, hvor vi naturligvis også hjælper med at afklare behovet for ekstern hjælp.